Naturen kan noget - og alle kan være med. Det er der evidens for, og i SAMMEN GROR VI er det fællesnævneren for alt det, vi arbejder med.

Vi vil gerne hjælpe flere ud i naturen, give alle adgang til at få jord under neglene, og følge madens vej fra jord til bord. Sunde fællesskaber skabes helt naturligt, når man mødes om havearbejdet. At dyrke sammen med andre i en fælles have kan være vejen til at engagere sig i sit lokalområde, møde naboerne, lære noget nyt og få netværk og indflydelse.

SAMMEN GROR VI har i 2017 startet et spændende Community Garden projekt op i Skanderborg Kommunes største almene boligområde Højvangen.


Vi er nysgerrige på, hvordan vi kan hjælpe endnu flere beboere i landets boligselskaber med at starte deres egne Community Gardens med fokus på dyrkning, sund mad, social sammenhængskraft og naboskab. Kontakt os – så kommer vi gerne forbi og hjælper jer med jeres projekt. Vi har erfaring med alt fra projektbeskrivelse, fundraising, opbygning og drift.